Waitukubuli - Dominica 1997

Dominica er et paradis - ikke bare for dykkere, men for alle som kan lide en aktiv ferie. Strandene er sorte på grund af vulkanerne, havet er blåt og klart som gin. Vegetationen er herlig. Regnskoven og de mange buske af julestjerne. Hæække af planter vi kun kender som stueplanter. Den smukke Hibiskus er allevegne. Frugter af alle slags - overalt.

Menneskerne er afslappede og venlige og naturen byder på sig - gennem regnskoven op i bjergene, til vandfaldet Middleham Falls, eller til den store varme sø - the Boiling Lake. Besøg Fort Shirley eller bliv sejlet op ad floden med mangrovetræerne hængende ud over.


Emerald pool

Diving the big wreck Zenobia in Cyprus 1997

Lige efter jeg havde taget mit dykkercertifikat tog jeg en tur med dykkerklubben til Cypern. Her dykkede vi på vraget Zenobia.

Cypern husker jeg som varm, tør og gold. Men strandende var fyldt med turister og der var fuld gang i nattelivet. Dog ikke noget jeg mærkede så meget til. Vi skulle tidligt op hver dag, afgang var før klokken 8, og som nybegynder tærer det på kræfterne med to dyk om dagen. Det var ikke fordi jeg fik set så meget andet på Cypern end Larnaca, Zenobia og hotellet, men det var en god dyr med pragtfuld vragdykning.


Diving Zenobia

Diving and relaxing at Coco Beach in the Philippines 1997

I 1997 tog jeg til Phillipperne med CCTravel til Coco Beach. Et pragtfuldt sted for afslapning og dykning. Dykkercenteret lå lige ned til stranden og det meste dykning var nem dykning. Vandet var varmt - op til 30 grader C målte jeg på et tidspunkt. Og man kunne nøjes med en shorty og næsten ikke noget bly.

Coco Beach er et lille paradis, et helt lille samfund af turister og service-medarbejdere. Og billigt tilmed.


Udsigt fra en Banca

Turks & Caicos 1998

Jeg havde læst i mit dykkermagasin at noget af det flotteste dykning findes på Turks & Caicos i det Caraibiske hav. Jeg tog dertil i januar 1998. Den størte af øerne hedder Providenciales, men indbyggerne siger "Just say Provo, man. Don't hurt your tongue"

Dykningen var spektakulær. De som kendte området sagde at sigtbarheden var dårlig. Jeg ved ikke hvad de talte om. Vandet var glasklart. Vi dykkede på de stejle vægge som nogen steder går ned til 6 kilometers dybde. Det var en helt utrolig følelse at svømme ud over kanten fra 10-15 meters dybde og pludselig kigge ned i det sorte dyb. Som at hoppe med fra et bjerg eller Eiffeltårnet, men bare ikke falde....


View from the hotel

Liveaboard on M/S Amorina in the Read Sea 1998

Hvor får man mest dykning for pengene? På en liveaboard. Jeg var en uge afsted på det gode skib MS Amorina fra Stockholm. Vi entrede det i Egypten og sejlede sydpå i det Røde hav. Hver dag startede med dykning, nogen dage var vi i klokken halv seks. Det var vigtigt at være de første, specielt på de gode dykker sites.

På en gang oplevelsesrig og afslappende. Man kan faktisk ikke lave så meget andet end at dykke og slappe af. En dag satte vi sejl. Alle var med i masten for at hjælpe til. Der er mange af dem. Om aftenen sad vi på dækket og nød først solnedgangen, siden stjernehimlen. Jeg vil huske den tur længe.


Til tops i masten

Florida 1999 med Maja

I maj 1999 sidder Maja og jeg sammen med en flok kollegaer og venner på Gröna Lund i Stockholm og taler om ferie. Vi er begge single og hvor finde man en rejsekammerat, der vil det samme som man selv vil? Lige her. Vi bliver hurtigt enige om at 14 dage i Florida må være lige sagen og i løbet af enh uge er det hele arrangeret.

Vi får en pragtfuld tur. En kæmpe en på opleveren kan man sige. Vi når både dykning ved Key West og på Bahamas. Vi bliver transporteret i store biler, med båd og med fly. Vi ser lidt af hverdagens USA i domstolene, spiser på specielle og lækre restauranter og ser selvfølgelig alt det man skal som turist.


Maja og jeg på balconen i Jerrys hus på Bimini