Bali 2003 over Bangkok
Det er som et evigt forår. Udsigten over de lysegrønne rismarker, små buske med tagetes, julestjerner i træstørrrelse og hvide og røde Hibiscus langs vejsiden, udsigt over søen og smilende mennesker overalt. Det giver en følelse af lykke og er fuldt ud den lange rejse værd.
Turen til Bali er lang. Det er den anden side af jorden. Næsten så langt væk vi kan komme. Singapore Airlines havde et knaldtilbud der ikke var til at stå for, men de kunne ikke levere varen, så resultatet blev Thai Airways over Bangkok med to dage i Bangkok.
Bangkok - kontrasternes by
Bangkok er kontrasternes by. Gylden silke i flotte farver liver op i de grå osende og støjende gader. Guldet på taget af Grand Palace står i dyb kontrast til det gråbrune mudrede vand i floden og de store flodpramme som spærrer udsigten. Vi har set Grand Palace før, så vi bestemmer os for en sejltur på floden. For 600 Baht får vi set en helt ny side af Bangkok. Langs hele floden og alle bifloderne lever Bangkoks indbyggere på pæle. I stor kontrast ligger prangende og faldefærdige boliger af træ med og uden udskæringer side ved side. De specielle huse står på stolper, som man tror kan brække hvert øjeblik det skal være. Nogen steder ER de brækket og husene er mere eller mindre faldet sammen. Vi sejler forbi sejlende ”gade”-køkkener og sejlende ”gade”-handlende. Vi betaler formedelst 60 Baht for en øl til vores tandløse bådfører, men så er det også slut med at handle på vandet.Bangkok er en herlig by at handle i så vi får luftet kreditkortet og støttet de lokale handlende langs Sukhumvit. Sågar en guitar bliver tilføjet bagagen på turen videre til Bali.
Mødet med Bali
Vi har købt tre overnatninger i Sanur hjemmefra og bliver hentet i lufthavnen af hotellets chauffør og en guide som prøver at shang-haie os til en tour dagen efter. Men vi har lavet aftale med vores egen Balinesiske guide hjemmefra så i første omgang afviser vi ham.Vi finder ret hurtigt ud af at det der med høfligt og bestemt at sige ”NEJ tak” er meget vigtigt. Vi er på Bali 9 måneder efter bomben i Kuta og der har næsten ikke været turister på øen i et år. Alle de handlende, restauranterne, hotellerne og tour-guiderne kappes om at få forretning. Så vi hører overalt hvor vi går ”Hello, you need transport…?” eller ”Hello, one dollar…”. Det er både charmerende og irriterende og samtidig patetisk at det skal være sådan. At nogen enkelte skal kunne ødelægge det for så mange.
Om aftenenen, da vi slapper af på hotellets restaurant, kan vi høre cikadernes sang, kun afbrudt af mjavene katte som tigger om mad. Dyrene på Bali har det ikke altid godt. Her er mange vilde katte og hunde. Om natten kan vi høre hundene hyle.
Næste formiddag har vi en aftale med Wayan Arsa. Det er en lokal guide som vi har fået anbefalet af en anden dansk familie via nettet. Det kan godt anbefales at aftale det hjemmefra. Det kan være svært at vurdere hvilke af de mange anmassende tour-guider på gaden man skal entrere med. Wayan virker både sympatisk og professionel ved vort første møde, og vi føler os straks i trygge hænder.
Ud i landet
Wayan kører os ud over landet i firehjulstrækkeren. Bali er andet end byer, og i landskabet uden for Ubud skuer vi ud over rismarkerne. Det første sted vi stopper går en kvinde og river på en mark, som endnu ikke er tilsået. Hun går i vand til op over anklerne og hendes kjole er mudret til over knæet. Men hun ser glad ud, og smilet bliver endnu større da vi giver hende en lille seddel som tak for at måtte bruge hende som model.Landets nationalfugl er ”Heron”, en lille hvid hejre, som holder til i en landsby på vores vej. De fleste fugle er ude at flyve, men vi ser nogen enkelte. På grund af fuglene må landsbyens beboere ikke fælde træerne i byen. Også det kæmpestore ”Banyon-træ” er helligt for Balineserne. Vi ser nogen enkelte på vores vej.
Selv aberne er hellige for balineserne. Vi ser mange aber langs vejen og i ”Monkey Forest” i Ubud har aberne deres eget tempel. Her er de ikke spor aggressive. Angiveligt fordi de ikke bliver fodret med peanuts men med bananer.
På vilde vulkaner
Vi har bestemt at vi skal bestige Gunung Batur, en af Balis to store vulkaner. Vi skal tidligt op, for det bedste tidspunkt at se udsigten fra Gunung Batur er i solopgangen. Efter en times kørsel i bælgravende mørke møder vi vores guider – to meget indpakkede smilende balinesere, som skal hjælpe os på vejen op. Til at starte med virker det lidt voldsomt, med en guide til kun to personer, men det viser sig at vi får brug for det. Vejen op er kun oplyst af de lommelygter vi selv holder og på flere steder går stien ret stejlt opad, dog uden at tage form af virkelig bjergklatring.Vi har en 4-5 pauser undervejs og de er velkomne. Det her kræver god form, og det er ikke os alle som springer afsted lige let på tå. På toppen er der koldt. Vi fryser fordi vi under vores trøjer er drivvåde af sved. Så vi venter på solopgangen med klaprende tænder. Men det er værd at vente på. Vi får en meget smuk solopgang, og bagefter går vi over til kraterkanten. Det er svært at se ned, men det ryger op fra bunden. Gunung Batur har sidst været i udbrud i 1999, hvor et nyt krater opstod. I dag er området nationalpark og ingen må bygge eller bo på stedet. Kun hunde og aber som ikke kender reglerne holder til her nu.
Efter turen ned kører vi til Hot Spring Water Resort hvor de varme kilder lindrer morgenens strabadser. Det er ligesom en kæmpe swimmingpool ved foden af bjerget og på kanten af Lake Batur. Udsigten er overordentlig smuk, nærmest kulisseagtig, men klokken er kun 08.00 og det er ikke lige just det tidspunkt vi plejer at ligge ved poolen. Desuden er vi overordentligt trætte efter ”bjergbestigningen”, så det er rart at slappe lidt af i det varme vand.
Kunst og Håndværk
En stor del af Balis befolkning er håndværkere og det er fascinerende at besøge de mange landsbyer i området omkring Ubud som alle har deres eget håndværk. Et sted skærer de i træ, et andet er det stenhuggere og i en tredje landsby er de sølvsmede. Vores guide fører os til et par eksklusive steder, hvor vi både kan se håndværket i praksis og købe de flotte figurer. Det er næsten ikke til at stå for, men vi kan jo ikke have det alt sammen med hjem. En meget spinkel træfigur forestiller en fisker, med en fisk på krogen. Den er lavet i ibenholt, men vi tør ikke købe den af frygt for den går i stykker på hjemrejsen. I stedet køber vi en lille gudefigur (fra dansene) og en frugtskål. Da vi senere går i byen forstår vi at det nok ikke var det billigste sted vi købte vores træskærer-arbejder.Blå farver
Ligesom de grønne farver præger det indre af Bali er det de blå som præger kysterne. Blåt vand og blå himmel. Overalt er havet vigtigt. For Balineserne er det en arbejdsplads, for os er det et paradis. I Nusa Dua prøver vi jetski, parachuting og dykning. På Nusa Lembongan er vi nede med en ”ubåd” som dog skuffer os ved ikke at slippe fortøjningen og heller ikke kommer helt under vand. Men vi ser korallerne og mange farvestrålende småfisk. I Lovina snorkler vi i korallerne i vand så lavt at vi næsten skal passe på maveskindet når vi svømmer hen over korallerne. Det er også i Lovina at vi en tidlig morgen sejler ud med en af de små udriggerbåde for at se delfiner. Solopgangen er smuk og vi er heldige og ser rigtigt mange definer.På Nusa Lembongan er indkvarteringen helt speciel. Vi bor i små runde bungalows højt oppe ad bjerget og med en pragtfuld udsigt over bugten. Her er ingen vinduer eller døre. Vinduesåbningerne er ganske enkelt lukket med nogen bambuspersienner som rulles ned om aftenen eller når vi forlader hytten. Til at starte med er vi lidt nervøse for vores ejendele, men værtinden i receptionen forsikrer os om at alt er sikkert og vi oplever heller ikke andet.
Kuta - turistcentrum
Vi afslutter turen i Kuta, Balis største turistcentrum. Vi føler her er mange mennesker, men vores guide forsikrer os for at dette intet er mod hvad det var før bombningen. Vi shopper og nyder den brede hvide sandstrand med det meget fine sand. Bølgerne er sjove at lege i og understrømmen er ikke så hård. Surferne ligger langs stranden og venter på at de høje bølger brækker så de kan ride ind mod stranden på dem. Imens pakker vi sammen Det er tid til at tage hjem.Links
Familien Dueholm har været på Bali med deres børn. De gav os god information på deres flotte og inspirerende hjemme side www.balitur.dkDet var også dem der henviste til vores guide Wayan Arsa. Her følte vi os hele tiden i trygge hænder og ham vil vi varmt anbefale til andre.
Optræden i Ubud
Kone arbejder i rismarken
Gunung Batur rejser sig over skyerne
Familien og fire guides på vej ned ad vulkanen
Lake Batur
Pool og Hotel ved den varme kilde for foden af vulkanen
Tagetes i stor stil
Rismarker
Delfintur fra Lovina
Solnedgang ved Lovina
Ungerne elskede pool'en på hotellerne
Byliv i Kuta
Stranden ved Kuta
Wayan Arsa - vores guide på hele turen