Hvalpenes side

Hvalpemotivation

Træning
I fire søndage efter hvalpene var flyttet hjemmefra mødtes vi og trænede de små i mange nyttige ting, som det forventes at små hunde lærer efterhånden. Hver gang blev de superglade for at se sine søskende og der blev leget og leget og leget og..... Fra venstre er det: Mette med O'Malley, Jan med Coco, Pia med Coda, Karina med Hugo (Bambi) og Jesper med Lady. Feline kunne desværre ikke komme den dag billedet blev taget og Lady (Bell) syntes der var lidt langt at køre helt fra Jylland.

Otte uger gamle

Otte uger gamle skal de små forlade reden og ud og være centrum i hver deres familier. O'Malley har vi dog selv beholdt og Lady blev også boende lidt længere herhjemme. De to hyggede sig gevaldigt.

I sengen
Som alle andre hvalpe har også Coco's hvalpe kun to hastigheder - On og Off. Og de er altså lettest at fange med kameraet når kontakten står på Off. Lady og O'Malley nyder helt sikkert at få lov at ligge i Mors og Fars seng.

Syv uger gamle

Forkælelse
Uha... grebet på fersk gerning. Tre vovser slænger sig i fars og mors sofa. Men vi kan ikke lade være. De er bare FOR søde og risikoen for forkælelse er overhængende.

Seks uger gamle

Dinner time
Spisetid - igen, igen, igen...... Det er noget som altid kan samle flokken. De spiser altid af samme tallerken, så de lærer at kæmpe lidt for føden.

Fem uger gamle

Feline
Feline sidder og funderer over om hun skal fange det store blad på stænglen af vedbend. Dem har de haft megen glæde af at jagte, lege trækkeleg med og bare molestrere.

Lady og O'Malley
Lady og O'Malley nyder hinandens selskab i haven. O'Malley bider lidt efter Lady, eller også er det omvendt. Vi troede i starten at Lady ikke rigtigt kunne bide fra sig i de andres selskab, men der måtte vi tro om igen. Hun er absolut ingen engel....

Bell og Coda
Bell og Coda vil gerne ud af kassen. Den lige vej er den letteste, men mon ikke alligvel at det er lettere at gå udenom en at forcere kanten?

Fire uger gamle

O'Malley i kurven
O'Malley sidder i kurven. det er ikke til at sige hvad han tænker..... om det er stort og farligt..... eller om han bare skal lægge sig til at sove igen....

Mælkebaren åben
Det begynder nu efterhånden at være svært at ligge alle 6 ved mors fyldige barm. Men der mases og skubbes efter bedste evne for at komme til. De små poder kender ikke noget til tilbageholdenhed eller høflighed.

Lady ser betuttet ud
Lady sidder helt betuttet og kigger på verden.

I sækkestolen
Det er ikke helt til at sige om det er Feline eller Bell som har indtaget sækkestolen i stuen. Det er en populær plads og det er dejligt at få lov at ligge her helt for sig selv og så med mors legetøj.

Tre uger gamle

Snudehilsen
De små kan nu både høre og se og de tænker ikke længere kun på mad, men begynder at opleve verden på en helt ny måde. Her hilser en af de små snude mod snude med mor.

Ud i den store verden
Eventyrlysten begynder at trykke, men endnu er det nok at se ud.

Alle skal vejes
Endnu er verden stor og farlig, men en tur ud på græsplænen er sjov og spændende. Heldigvis er mor i nærheden hvis man skulle blive sulten. Her er det Lady som tager for sig af de våde varer mens Coco gør hende livet let ved at løfte benet.

To uger gamle

Mad igen igen....
Mad, mad, mad..... i vågen tilstand er det stadig stort set det eneste de små tænker på. Men nu rækker det ikke længere med mælk fra mor, så 3 gange dagligt bliver der serveret udblødt hvalpefoder med torskerogn og A38. Uhmmmm......

1 uge gamle

Mad til alle
Så er mælkebaren åben! Selvom man hverkan kan se eller høre kan man sagtens finde mors patter uanset om hun ligger ned eller sidder op.

Seks dage gammel

Sådan et lille pjok
Når man endnu kun er knapt en uge gammel kan man ligge og sove hvor som helst, også i mors skød. Endnu har hvalpene ikke fået rigtige cocker træk, men søde er de i hvert fald.

Fem dage gamle

Op i kurven
"Op i kurven" får en helt ny betydning. Alle 6 hvalpe passer fint i den store kurv, som vi kan bære dem rundt i huset i. Hver aften kommer de ind i stuen for lk fra mors at opleve lidt andet og hygge sammen med vi andre.

Fire dage gamle

Alle skal vejes
Hver dag bliver de små hvalpe vejet for at kontrollere, at de tager på hver dag. De skal helst fordoble deres vægt den første uge. Coco kigger omhyggeligt efter at alt går rigtigt til.

Den første dag

Et agility talent
Selvom de små hverken kan se eller høre og næsten heller ikke kan lugte kan de godt komme omkring. De kan ikke rigtigt gå endnu, men de maver sig frem - og op - og rundt. Måske har vi et ægte agility talent i flokken...?

Fødslen

Den førstefødte
Natten til søndag den 9. juli, 61 dage efter parringen med Louie fødte Coco 6 sunde og raske små hvalpe. Fødslen gik uden problemer, det tog 4 timer fra den første tæve så dagens lys til den sidste han var født.

Hvalp nummer 4
Det er utroligt som instinkterne fortæller tæven hvad hun skal gøre. Straks den første hvalp er født bider hun hinderne, som de er indsvøbt i, i stykker og bider navlestrengen over. Den første navlestreng fik hun lavet lidt for lang, men da alle hvalpene var født, korrigerede Coco straks fejlen.

Fakta


Dato for parring: 8. og 9. maj 2006
Far: Louie, orange/rød med hvidt bryst
Drægtighed: 61 dage
Fødsel: 4 timer fra første til sidste hvalp
Antal hvalpe: 6
Køn: 3 tæver, 3 hanner
Farver: En hvid tæve med sorte aftegninger
Fem sorte med hvide aftegninger på brystet
Enkelte med hvidt på poter
Enkelte med leverfarve på ben/poter

Lille video

Klik her for at se en lille video

Kuldet den første dag